20. november 2019

Plante- og Miljøvidenskab skruer ned for kulden

Bæredygtige laboratorier

En energibesparelse på 20-22 %, længere levetid og lavere udgift til nye frysere i laboratoriebudgettet – uden at det påvirker forskningen. Ved at sætte frysertemperaturen 10 grader op. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Ikke desto mindre er der ikke noget, der taler imod. Plant Biochemistry på Institut for Plante- og Miljøvidenskab har taget konsekvensen og skruet ned for kulden.

Særlig følsomme biokemiske prøver opbevares i Ultra-Lav-Temperatur-frysere (ULT-frysere). En ULT-fryser er sat til minus 80 grader, og sådan er dét! Eller sådan var det på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, men det ændrer sig nu af hensyn til energiforbruget og frysernes levetid. Mange er begyndt at sætte fryserne på minus 70 grader. I sektionen Plant Biochemistry har de taget konsekvensen og justeret fryserne op. ”I vores sektion startede det med, at vi læste i et laboratoriemagasin, at mange sætter temperaturen op i disse år. Så tog vi det op på møderne i sektionen”, fortæller plantebiokemiker Niels Agerbirk. Det som gjorde udslaget blev et skema med erfaringsdeling på nettet, udfyldt af andre forskningsgrupper verden over, der havde indstillet deres frysere på minus 70. ”Vi kiggede i skemaet og så, om der var nogen, vi kendte og stolede på. Og det var der. Hvis de gør det og tør stå ved det, så kan vi også godt”, besluttede planteforskerne. Men der var et stykke vej fra principbeslutning til praksis, og her spillede laboratoriekoordinator Tilla Engelsted og finmekaniker Flemming Frederiksen en afgørende rolle.

”Vi kunne ikke finde evidens for hverken minus 70 eller 80” fortæller Tilla Engelsted.  Minus 80 grader er en uformel videnskabelig standard for, hvilken temperatur man opbevarer biokemiske prøver ved. Den er opstået, fordi man kan producere frysere med en gradvist lavere temperatur. Sådan er man havnet på minus 80 grader eller i nogle tilfælde på minus 86. ”Når der hverken er evidens for minus 70 eller 80, kunne vi lige så godt vælge det energi- og klimarigtige”, fortæller Tilla Engelsted.

 

 

 

Grøn Campus har via tests dokumenteret, at man sparer 20-22% af energiforbruget ved at indstille fryserne på minus 70 i stedet for minus 80 grader. Men det er ikke den eneste gevinst. Ved 70 grader skal der bruges mindre energi til afkøling af de rum, fryserne står i, og der er markant mindre tryk på kompressorerne. Det betyder, at de dyre frysere holder længere. ”Motivationen for skiftet har på den ene side været at gøre en forskel for klimaet - men også en økonomisk gevinst på den lange bane, når fryserne holder længere”, fortæller Tilla Engelsted. For fakultetet, som betaler energiregningen, er der også en væsentlig besparelse – både på CO2 og energiudgifter.

Brugerne tænker ikke over temperaturen
Finmekaniker Flemming Frederiksen havde også bidt mærke i, at den lave temperatur slider på fryserne, og var selv begyndt at skubbe på for en ændring. ”Når man spørger brugerne, ved de ikke, hvorfor det er vigtigt, at fryserne kører ved minus 80 grader” fortæller han. Han opdagede, at nogle af fryserne arbejdede hårdt for at holde temperaturen. Han tænkte, at hvis der blev skruet 5 grader op, holdt fryserne måske to år mere. ”Bare 5 grader fra minus 80 til 75 gør en kæmpe forskel i forhold til energiforbruget. Især for slidte frysere”. Derfor spørger han løbende forskerne, der bruger fryserne om det er nødvendigt med minus 80 grader. Temperaturen kan dog ikke justeres på alle frysere: Nogle af de ældre frysere er bygget til minus 80 grader og tåler ifølge leverandøren ikke at blive sat permanent på minus 70. Det gælder også nogle af fryserne på Plante- og Miljøvidenskab, som stadig kører på minus 80 grader. På hele instituttet er 15-20 ud af 40 ULT-frysere skruet op til minus 70 grader.

 

 

Ændringen gav ikke noget ramaskrig i sektionen. ”Vi tvang ikke nogen. Vi lod de gamle frysere, der ikke kunne skrues op på minus 70, stå på minus 80. Vi tilbød at folk kunne bruge dem, hvis de ikke var trygge ved at opbevare deres prøver ved minus 70 grader”, fortæller Niels Agerbirk. De fleste foretrækker de nye frysere alligevel. ”Den største frygt som forsker er, at fryseren bryder sammen. Derfor er der mange, der foretrækker de nye frysere – selv om de er 10 grader varmere”, fortæller Tilla Engelsted. Og både forskere og studerende kan godt lide tanken om at mindske klimabelastningen.

Når der skal købes nye frysere, bliver der nu lagt vægt på, at de fungerer godt ved minus 70 grader. KU’s indkøbsaftale på ULT-frysere tager højde for det – samtidig med at fryserne er mere energieffektive end andre på markedet.

I sektionen Plant Biochemistry er der stadig langt fra ændring af temperatur til ændring af sprog. ”Mange kalder dem stadig minus 80 graders frysere, fordi det har det altid heddet” siger Tilla Engelsted. Niels Agerbirk og hende kan dog let blive enige om, at det navn skal ændres til ULT-frysere. Og at man bør angive de minus 70 grader i sine videnskabelige artikler, så det gode budskab bliver spredt.